Den genfundne bro

Nå, turen til Broen gik fint, bortset fra, at vi for første gang tog afsted i silende regnvejr. Men da vi nåede Middelfart til en kop kaffe og rundstykker, var det rimeligt.
Da vi kom til broen, blev vi mødt, af den lokale naturvejleder, en lun jyde, som fortalte om banen som ikke kunne løbe rundt økonomisk, så hvert forår skulle de omliggende kommuner spæde til med penge. Det var kun under anden verdenskrig, at det gav lidt overskud på grund af, at tyskerne brugte den flittigt. 

Broen var en del af jernbaneforbindelsen mellem Horsens og Bryrup. Broen blev bygget i 1899, og var dengang den højeste bro i norden, 15 meter over Gudenåen.

Efter krigen var broen forældet i forhold til standard sporvidden for tog. Da konstruktionen var lavet til 1 meter sporvidde var det for omfattende at ændre hele broens opbygning. I stedet dækkede man det hele til med sand og lavede to rør som guden åen kunne løbe igennem. I stedet for en bro var der nu en dæmning, med en bro skjult inden i.

Det var faktisk EU og to ingeniører i Horsens kommune, "to tosser" som vejlederen kaldte dem + 6,5 millioner, der var årsagen til, at den blev gravet fri igen.

Fordi, at ørrederne var mørke ræd, og ikke turde svømme igennem de to rør i dæmningen, så de skulle fjernes, rørene altså , derfor blev man enige om, at fjerne dæmningen helt. 

Sandet har bevaret broen næsten uden skader og rust.

Planen var at grave hele broen fri, male den og lægge planker og rækværk hvor skinnerne var.

Det giver Gudenåen et helt frit løb under broen, og er nu et rigtigt godt udflugtsmål.

Den 13 december 2014 blev broen indviet og officielt åben.

Broen fik navnet “Den genfundne bro”.

På turen var vi også på besøg ved Købmanden!

Her oplever vi den gamle købmandsgaard, indrettet med effekter og emaljeskilte. Historien går helt tilbage til 1897, da Vejle-Vandel jernbanen blev etableret gennem den skønne Vejle Ådal. Her åbnede Jeppe Kristensen "Købmandsgaarden", i den tro at med jernbanens tilbliven, ville et lokalsamfund opstå. Folk kunne få opstaldet sine heste i pakhuset, når de skulle med toget til Vejle. Jenbanen blev nedlagt i 1957, men Købmandsgaarden har bestået, og er i dag en selvejende institution der driver købmandsforretningen. Her får vi kaffe og kage på Købmandsgaardens 1.sal.

Karsten